Historie

Harboøre har formentlig langt tilbage i tiden haft en forholdsvis talstærk befolkning. Fra en senere periode, hvor vi har pålidelige oplysninger, kan anføres, at ved folketællingen 1787 havde købstaden Lemvig 374 indbyggere, Holstebro 676 og Harboøre sogn 880. I 1801 var de tilsvarende tal: Lemvig 375, Holstebro 853 og Harboøre 958 beboere. 11830 havde i Ringkøbing Amt kun ét sogn et lidt større folketal end Harboøre, nemlig Holmsland Nysogn med den udstrakte Holmlands Klit. Harboøre havde da endnu lidt flere indbyggere end Holstebro og dobbelt så mange som Lemvig. (Ifølge J. C. Raid, 1833).

Ar 1633 forærer Joseph Christensen i Langerhuse 2 vokslys til Harboøre kirke. Samme Joseph havde året forinden fæstet noget af moderens ejendom på Langer, og i 1636 fæster han halvdelen af Jens Falks andel af, hvad vi kalder Falkesgårde. Han drukner 1639 eller 1640, og grunden til omtale af ham her er, at det ikke har været muligt at finde Langerhuse nævnt med navn før ved denne lejlighed i 1633. Der er dog ingen grund til at formode, at byen ikke er betydeligt ældre.

Det er svært at få hold på indbyggertallet i Langerhuse i 1600- og først i 1700-årene. Ud fra et tilsyneladende pålideligt skattemandtal fra 1699 kan man forsigtigt anslå antallet af husstande til godt 25. l et lignende mandtal fra 1705 kan formentlig 22 af de anførte husstande henføres til Langerhuse, men i denne fortegnelse er ingen enker medtaget. Først I slutningen af 1700-tallet er vi på sikrere grund. Pastor Riis indberetter i 1769 til biskop Bloch i Ribe: “Lige til vesten for kirken ungefæhr ved strand-siiden liger en bye kaldet Langerhuus, som bestaar af 39 huuse og et lidet boel.” I folketællingen 1787 er antallet af huse i Langerhuse 38 med 148 personer i alt, den senere Møllegård medregnet, men ikke Brogård, Vr. Falkesgård, Smedsgård, Jacobsgårdene eller Knopperhus, der er anførte mellem Langerhuses husstande. I folketællingen 1801 er der i Langerhuse by igen 39 huse med nu 146 beboere.


Langerhuse landingsplads.

Fiskeriet fra Harboøre blev i århundreder drevet som et sommerfiskeri langt østpå i Limfjorden med vodredskaber efter ål og et vinterfiskeri pa havet hjemmefra med krogredskaber efter hovedsagelig kuller og torsk. Mon ikke billedet her er fra omkring 1920, hvor dette traditionelle fiskeri væsentligt er omlagt til et kutterfiskeri hele året fra den da nye havn i Thyborøn. Vel ses stadig et betydeligt antal kystbåde i brug, men der er overvejende tale om mindre norske pramme. De største of disse med motor kaldtes »mulæsler«.


FISKERLAV FRA HARBOØRE, Foto. Ca. 1904.

Navnepladen (delvis skjult) angiver sandsynligvis bådens hjemsted: Harboøre - og ikke bådens navn. Fra o. 1900 begyndte man at installere motor i kystbådene og at øge størrelsen, der i Fiskeriarbogen for 1906 angives at ligge mellem knap to og godt fire tons (J.P. Knoppers "Nordsoen"). Men jo større både, jo vanskeligere blev det at få dem på havet fra åben strand.


Kår'n te' Thamses, Thomas Tudborgs i Langerhuse, et af de steder, hvor hjemmets kvinder også måtte arbejde med ved Iandbrug og fiskeri. Her er et par børnebørn med ude for at ordne et eller andet ved et tøjret får, først i 1930'rne.



EP's kommentarer. Man ser mod øst op af Langerhusevej. Det første hus i rækken er Jens Broe's.

I sommeren 1896 tog et nyt tilbagerykket Knopper-dige sig sådan ud.

(Fot. 10. juni 1896, Kystinspektoratet).

Midt i billedet ses den nye Langer skole, der var opført i 1894 lidt syd for høfde 43. Chr. Degns og Poul Ovesens huse skulle flyttes, fortæller teksten til næste måneds billede. Det er Poul Ovesens hus, der ses til venstre for manden med hatten. Til højre ses Chr. Degns nybygning (spærene er rejst). Chr. Degns gamle hus anes bag maskinen.


LAURA OG CHRISTIAN NYMAND VED DERES HUS I LANGERHUSE

Foto o. 1910-20 fra SØ. Huset er et typisk eksempel på de fiskerhuse, der blev bygget fra o. 1890 og de følgende ca. 30 år. Den lige, ret høje gavl har skullet sikres med jernankre, og der er pikstensbro omkring huset. Deter nytækket pa sydsiden - her kunne stråtag kun holde i 20-30 år, og mønningstørvene ser ud til at være helt nye. Træpløkke i de sidste seks tørv mod vest og ved skorstenen skal sikre dem mod vestenvinden. De små træspir over gavlspidserne kendes fra billeder af andre huse fra samme tid. Krogekasser ses ved husets NØ-hjørne.


Kortet herunder er en gengivelse af et udsnit af det næstældste sognematrikelkort, benyttet fra 1846. Harboøres første nøjagtige opmåling fandt sted 1798 til brug for udskiftningen af sognets jord i år 1800. Det ældste eksisterende matrikelkort på baggrund af disse opmalinger er bevaret i en slidt kopi fra 1816 med forskellige mindre korrektioner og tilføjelser frem til 1823. Det her gengivne kortudsnit viser status omkring dette tidspunkt med hensyn til skel, matrikelnumre og husenes beliggenhed. Kysten ses betydeligt tilbagerykket i forhold til 1798-linien. Siden er der som bekendt tabt yderligere land, så kysten nu midt i byen går omtrent hvor den gamle hovedlandevej til Thy er aftegnet på kortet for nordpå at dreje yderligere mod nordnordøst.